Lotte mister mister guld-bonus

Selv om Lotte Friis kan kalde sig verdensmester i 1.500 meter fri, får hun ingen bonus-præmie, da hun ikke svømmer i den korrekte badedragt.
Da Lotte Friis kun viser hovedsponsorens navn på sin badehætte og ikke på badedragten, kan hun godt kigge langt efter en guld-præmie.
Da Lotte Friis kun viser hovedsponsorens navn på sin badehætte og ikke på badedragten, kan hun godt kigge langt efter en guld-præmie. Foto: POLFOTO, AP, (Michael Sohn) / POLFOTO

Hun svømmer i øjeblikket rundt i succes og er hele Danmarks svømme-darling. Tirsdag vandt Lotte Friis danmarkshistoriens blot andet verdensmesterskab i svømning.

Men på trods af denne sublime præstation, er der ingen kontant belønning til verdensmesteren, skriver Berlingske.

Det skylds kort og godt, at Lotte Friis ikke svømmer i hovedsponsorens eget mærke, som er det amerikanske tøjfirma Tyr.

"Lotte har valgt at stille op i et andet mærke end det, der sponsorerer landsholdet. Derfor kan hun ikke få udbetalt den bonus, som et verdensmesterskab udløser," siger elitechef Lars Sørensen til Berlingske.

Selv har Dansk Svømmeunion ingen bonusordning, og elitechefen forklarer, at man heller ikke har tænkt sig at indføre det.

Mesterskabsbonusser er hverdag inde for andre elitesportsgrene i Danmark.

"Jeg får en lille smule fra dem, men ikke noget der svarer til indsatsen. Der er ikke så mange penge i svømmesporten i Danmark, siger Lotte Friis til avisen.

Kilde: Berlingske

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.