For en uge siden kom lille Andrea til verden den 4. juli klokken 21.37 efter en hård fødsel kunne hendes mor Lotte Friis berette.
Og komplikationerne er endnu ikke overstået for hverken forældrene, Lotte Friis og Christoffer Schnak, eller parrets nyfødte datter.
Det fortæller Lotte Friis i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Her er en mor, som får lov til at holde sin 4 dage gamle datter for første gang i 72 timer. Vores første uge som forældre er slet ikke forløbet, som vi havde håbet på.
Sådan indleder Lotte Friis teksten til opslaget, som hun har delt med sine 26.600 følgere i dag.
Derefter fortæller den nybagte mor, at datteren Andrea kort efter fødslen fik konstateret immunisering.
- Kort og forenklet beskrevet: Immuniseringen er opstået ved, at Andreas’ blod i løbet af graviditeten er kommet i mine blodbaner. Og da hun har en anden blodtype end mig, har min krop prøvet at bekæmpe den lille mængde af blod ved at danne antistoffer. Disse antistoffer er så efterfølgende gennem moderkagen kommet tilbage til Andrea, hvilket har gjort hende syg, skriver Lotte Friis.
Du kan se opslaget lige heunder.
Den tidligere svømmer og nuværende radiovært slutter med et håb om snart at kunne forlade hospitalet med datteren - og så kommer Lotte Friis med en lille opfordring til sine følgere.
- Hvis du har lidt ekstra energi, så send det gerne i vores retning, skriver hun.
I skrivende stund er kommentar-sporet da også fyldt med varme hilsener og røde hjerter fra følgere og kolleger i mediebranchen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.