Det er lykkes for det franske politi at finde en los, der var forsvundet fra sin russiske ejer på feriestedet for rigmænd Saint Tropez på den franske middelhavskyst.
Vildkatten vejer omkring 18 kilo, og den forsvandt fredag fra den luksusejendom, som russeren havde lejet i beboelseskvarteret Gassin.
Myndighederne i Saint Tropez siger, at sådan en los - uanset om den er et kæledyr - kan blive aggressiv, når den har været et par dage på frie poter.
Det er ikke lige klart, hvorfor den velbeslåede russer holder en los som kæledyr.
- Der er masser af extravangence her, og man må være opfindsom. Tidligere var det hele bare et spørgsmål om at have lækre biler, forklarer en politimand.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan politiet fangede lossen - eller hvor.
Men det, der lige nu interesserer politiet, er, hvordan russeren har fået dyret med sig ind i Frankrig. Lørdag blev han afhørt om det spørgsmål.
Det er i øvrigt ikke første gang, at et kattedyr er væk i Saint Tropez, men forrige gang var det en noget mindre kat.
Det var nemlig skuespillerinden og dyreværnsforkæmperen Brigitte Bardot's favoritkat, som i april gik sine egne veje. Den dukkede først op efter tre uger.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.