Den 32-årige lærerassistent Alexander Paul Robertson Lewis blevet anholdt og sigtet for at sprøjte med væske, der imiterer lugten af lort.
Det skriver NBC News.
Alexander Paul Robertson Lewis var ansat på Florence High School i den amerikanske delstat South Carolina, og her fik han den idé, at sprøjte med væsken en række gange over en månedlang periode.
Videoer på sociale medier viser, hvordan eleverne på skolen reagerede på den fæle lugt.
Lugten forstyrrede gentagne gange skolens daglige rutiner, og flere elever måtte på hospitalet for at blive behandlet for luftvejsproblemer.
Væsken forårsagede yderligere skader for 350.000 kroner på skolens aircondition-system.
Den sigtede lærerassistent sidder i øjeblikket i fængsel og venter på at få sin endelige dom.