Har du jordbær liggende hjemme i fryseren? Tjek lige posen. Der er fundet Norovirus - også kaldet Roskildesygevirus - i et parti frosne jordbær, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Virussen kan give en række ubehagligheder så som opkast, kvalme og diarre. Symptomerne kommer typisk 1-2 døgn efter, man er blevet smittet. Man er typisk syg i 1-2 døgn.
Bærene er solgt i en lang række af Coops butikker over hele Danmark, nemlig både Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen.
Der er tale om frosne jordbær af mærket "Dit valg" i poser med en nettovægt på 500 gram.
Pakkedato: 09-05-2015. Mindst holdbar til dato: 08-05-2017.
Bærene er dyrket i Marokko og pakket i Belgien.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at smide poserne med jordbær ud eller lever dem tilbage til butikken, hvor de er købt.