Det er åbenbart hårdt arbejde at kaste dom over en endeløs række af tonedøve skrålere med stjernedrømme. I hvert afslører amerikanske US Magazine på sin hjemmeside, at Lopez bliver særdeles godt betalt for tjansen som dommer i talent-konkurrencen.
Faktisk mener magasinet at vide, at latin-baben kan berige sin konto med hele 12 millioner dollars - over 70 millioner kroner - for at vende tommelen op eller ned over for deltagernes optræden.
Den enorme sum er resultatet af numse- og sangstjernens lange forhandlingskamp med tv-stationen bag programmet.
"Det endte med, at det hele gik op i en højere enhed og parterne nåede til enighed," siger magasinets kilde om forhandlingerne. '
J-Lo er ikke det eneste prominente navn, der i den kommende sæson af det populære talent-show skal fungere som dommer. Også Aerosmiths frontmand og forsanger Steven Tyler, far til skuespiller Liv Tyler, er klar til at bedømme talenterne.