Morten Dreyer skriver i et svar til mig 14. februar her i avisen, at han kan stå 100 procent inde for Lomborgs økonomiske vurderinger.
Drivhuseffekten er en af tegnene på, at den økonomiske aktivitet truer sine egne forudsætninger. Men den økonomiske selvforståelse tenderer mod at reducere ethvert problem til spørgsmålet, om det kan betale sig at gøre noget ved det – i yderste konsekvens til, om vi har råd til at overleve (absurd systemintern logik!).
Lomborgs tænkning tager ikke højde for, at ikke alt kan erstattes eller måles med kapital. Økonomiens forudsætninger ligger i omverdenen til det økonomiske system.