Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Lolland-Falster Brandvæsen har også lavet en aftale med Dansk Folkehjælp om levering af yderligere hjælp, hvis antallet af flygtninge skulle stige. Beredskabschef Peter Søe fra Lolland-Falster Brandvæsen er derfor i daglig kontakt med generalsekretær Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp om status på situationen.
Peter Søe oplyser videre, at beredskabet på stedet er fuldt dækket ind i forhold til mad, tøj, personale m.m., og der er derfor ikke brug for yderligere donationer:
"Der hersker generelt en god stemning blandt flygtningene og hjælpepersonalet, og mængden af donationer og tilbud om frivillig hjælp har været helt ekstraordinært. Vi står nu i den situation, at der er afleveret mere, end der er brug for, og hvis der afleveres mere mad og andre fornødenheder vil det give både brandvæsen og Røde Kors udfordringer", siger Peter Søe.
Alle er meget taknemlige for de mange donationer og tilbud om hjælp. Der er ingen tvivl om, at den enkelte gør det i en god mening, men både beredskabschef Peter Søe og konsulent Frank Praefke fra Dansk Røde Kors understreger, at der ikke er brug for mere på stedet.
Begge henstiller derfor til, at man ikke kører til Rødbyhavn for at aflevere tøj, mad eller andet.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.