I samarbejde med Kansas City har Eventhouse hyret orkestrene Pandas Groove, Hjemme Hos Lau og Strawberry Blonde til at spille på Ove Sprogøs Plads og ved Fionia Park.
På scenen i minefeltet mellem Kræz, Gertrud og Franck A spiller både Pandas Groove sin John Scofield-inspirerede jazzmusik og Hjemme Hos Laus sin folk-pop mellem klokken 13 og 15.
Herefter pakker Pandas Groove trompet, forstærkere og trommer sammen og drager mod Bolbro, hvor portene til Fionia Park åbnes klokken 17½.
En time før og en time efter fortsætter Pandas Groove med deres hurtige, elektrificerede jazz, men nu er scenekammaraterne Hjemme Hos Lau skiftet ud med Strawberry Blonde, som spiller countryinspireret pigepoprock.
Først klokken 19.30 går opvarmningsorkesteret, The Storys, på scenen, og en time efter sætter den koncertvarme Elton John sig til flygelet.
Han ankommer i privatjet til Beldringe på dagen og forlader både stadion og Fyn igen umiddelbart efter.
Dagen forinden har han spillet i Valencia i Spanien, og tirsdag skal han på den igen i Kristiansand i Norge.