Peter Løvenkrands er træt af at tilbringe det meste af sin tid blandt drikkedunke og træningsdragter på Newcastles reservebænke.
Den danske angriber er derfor interesseret i at ved hjem til Danmark, og han ser mestrene fra FC København, som en oplagt mulighed.
"Jeg savner mit land, så hvis et hold som FCK var interesserede, ville jeg bestemt lytte til, hvad de har at sige. Skal jeg til Danmark, skal det i hvert fald være en topklub," siger Peter Løvenkrands til sporten.tv2.dk.
I sidste sæson var Løvenkrands forrygende for Newcastle. 13 scoringer blev det til i oprykningssæsonen, men det har ikke været nok til at tilfredsstille manager Chris Hughtons.
FC København har i øjeblikket et par skarpe herrer i front. Cesar Santin og Dame N'Doye topper således topscorelisten i Superligaen med henholdsvis 11 og ni scoringer.
Et vintersalg af en af topscorerne kan måske åbne en dør for Løvenkrands.