Det har knebet med internationale opgør i Århus de seneste år, hvor AGF har ligget med røven i vandskorpen langt fra de europæiske pladser.
Men de kommende måneder er der lagt op til fodboldfest i byen, når landsholdet spiller tre gange i Århus. Første gang er onsdag 22. august, og tirsdag eftermiddag kunne Morten Olsen offentliggøre sin trup til kampen mod Irland.
Der er blandt andet comeback til Schalke-fløjen Peter Løvenkrands, ligesom århusianerne kan se frem til et gensyn med blandt andre Leon Andreasen og Martin Jørgensen.
Derimod er målmand Thomas Sørensen ude med en skade. Derfor er det vigtigt at få spillet Jesper Christiansen ind på holdet, da landskampen mod Irland er den eneste finpudsning inden de vigtige EM-kvalifikationskampe i efteråret mod blandt andre Sverige ude og Spanien hjemme i Århus.
- Hverken Thomas eller
sundhedssektoren hos Aston Villa ved, hvor lang tid der går, før Thomas
er klar igen. Dermed ved vi ikke, om han når at blive klar til de
kommende to EM-kvalifikationskampe mod Lichtenstein og Spanien. Derfor
er det godt med en rutineret afløser som Jesper Christiansen. Han er en
god spiller, og er næsten lige ved siden af Thomas i forhold til
startopstillingen, sagde Morten Olsen på dagens pressemøde.
Se hele truppen på DBUs hjemmeside