En pragtkamp krydret med to flotte scoringer var, hvad Peter Løvenkrands præsterede i weekendens topbrag i Bundesligaen mod Werder Bremen. Den danske angribers to mål var afgørende i Schalkes 2-0 sejr over toprivalerne fra Bremen.
Løvenkrands fornemme præstation får Tysklands største fodboldmagsin, Kicker, til at kåre Peter Løvenkrands til rundens spiller i Bundesligaen.
Midt i hæderen bød søndagen dog også på en skuffelse for Schalkes danske målhelt. Nicklas Bendtner måtte melde afbud til tirsdagens landskamp mod Australien, men landstræner at se bort fra formstærke Peter Løvenkrands som erstatning for Bendtner i det danske angreb.
»Selvfølgelig er jeg skuffet over ikke at være blevet udtaget. Også set i lyset af, at jeg scorede sidst, jeg var med (1–1 mod Tjekkiet i nov. 2006, red.). Men der er så mange gode fodboldspillere omkring landsholdet, at man ikke kan føle sig sikker på noget. Nu må jeg bare fortsætte på denne her måde og arbejde videre, så kommer chancen forhåbentlig igen,« siger Peter Løvenkrands til B.T.
Danmark møder Australien i en venskabskamp i London tirsdag aften.