Peter Løvenkrands er blevet enig med Premier League-klubben Newcastle United omkring en kontrakt på et halvt år.
I det halve år skal Løvenkrands, der blev klubløs efter bruddet med Schalke 04 i Bundesligaen, bevise sit værd.
"Han er en erfaren og hurtig spiller. Om vi beholder ham yderligere afhænger af hans præstationer," siger assistenttræner Chris Hughton til The Journal.
Den 28-årige dansker har tidligere spillet for Glasgow Rangers, hvor han også har trænet med, siden han for nylig forlod Tyskland.
Han er Newcastles første indkøb i januars transfervindue. Det ventes, at "the Magpies" skal ud og finde yderligere tre forstærkninger.