Det viser en australsk undersøgelse af over 1.100 arbejdstagere, som Magasinet Arbejdsmiljø omtaler. Fire ud af fem ofre for chikane var kvinder, og særligt yngre kvinder var udsatte.
Korttidsansatte har omkring fem gange så høj risiko for at blive seksuelt chikaneret, og for dem med deltidsjob er risikoen ti gange større.
"De, som chikanerer, foretrækker at gøre det mod kvinder, som har færre rettigheder," siger professor Anthony LaMontagne fra University of Melbourne, der har ledet undersøgelsen.
Tidligere studier har også vist, at hvis deltidsjobbet eller de løse ansættelser ikke er ens eget valg, har man meget værre arbejdsforhold, end hvis man selv har valgt den ansættelsesform. Det hænger sammen med uddannelsesniveauet - jo lavere uddannelse, jo værre jobsituation.