LØSNINGER »En bogholder kan ikke hamre søm«

Hvis kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde, skal de først have en uddannelse, der matcher



Af Leny Malacinski

lema@avisen.dk

@BRØD:»Arbejdskraft er ikke bare arbejdskraft. Det er kvalifikationer. Hvis du har brug for en tømrer eller en blikkenslager, så skal du jo først uddanne den person.«

Sådan forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg universitet, hvorfor Danmark konstant har 134.000 mennesker på kontanthjælp, selvom mange virksomheder står med ubesatte stillinger.

»Hvis den ledige ikke har de faglige og personlige kvalifikationer, så har man et problem. Det er det, man kalder et mismatch. Derfor kan vi have en situation, hvor vi har nogle arbejdsløse på den ene side og nogle virksomheder, der ikke kan finde medarbejdere på den anden side,« siger Per Kongshøj Madsen.

Folk har brug for efteruddannelse, og derfor kan ikke antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke nedbringes ved blot at tilbyde dem et hvilket som helst arbejde.

»Nogle kontanthjælpsmodtagere har helbredsproblemer og fysiske skavanker. Man kan ikke bare sende dem ud at dele post eller gratisaviser ud. Det kræver både, at man er pligtopfyldende og i rigtig god fysisk form.«

Desuden nævner han såkaldt statistisk diskrimination som en årsag til de mange arbejdsledige. Arbejdsgivere kan sortere i jobansøgerne, hvis de har et udenlandsk efternavn eller har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid.

Til gengæld har det økonomiske opsving trukket mange arbejdsledige med sig op, fordi der er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

»Opsvinget er godt for de marginaliserede grupper. Mange indvandrere og andre, der har stået udenfor, er kommet ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne kan ikke tillade sig at være lige så kræsne længere. Man kan konstatere, at det er blevet lettere at få folk i arbejde

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.