Da Randall Lee Church blev dømt for manddrab som 18-årig, stod der 1985 i kalenderen, og elektronik var sådan noget, elektrikere beskæftigede sig med.
Da han i april i år - 26 år senere - blev lukket ud i virkeligheden igen, havde verden forvandlet sig så meget, at han efter blot tre måneder længtes efter fængslets trygge rammer.
Derfor besluttede han sig for brænde et hus ned, så han kunne komme 'hjem', skriver mysa.com.
"Det var så overvældende. Jeg blev konstant gjort til skamme over simple ting, som jeg ikke vidste hvordan fungerede," fortæller han til mysa.com og fortsætter.
"Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bruge computere eller mobiltelefoner eller internettet."
I Instituttet for Rehabilitering af Fanger (Prison Reentry Institute, red.) lægger direktør Ann L. Jacobs afstand til brandstiftelsen, men udtrykker samtidig forståelse.
"Når man tænker på, hvad folk kommer ud til, hvor meget verden har forandret sig, hvilke ulemper de har, og hvor lidt støtte de får, er det en slags mirakel, at det går så godt, som det gør," siger hun til mysa.com.
Kilde: mysa.com