Demokratiet er i underskud og forfald, og mistilliden til politikerne stiger. Det er baggrunden for, at partiet Grønne Demokrater tirsdag ser dagens lys.
Det siger det nye partis stifter, Theresa Scavenius, som i knap et år har været løsgænger i Folketinget efter sin exit fra Alternativet.
- Der er ikke nogen rigtig reel opposition på Christiansborg i øjeblikket. Det er her, Grønne Demokrater vil være et reelt oppositionsparti, der arbejder på den parlamentariske linje for at kontrollere og tjekke regeringen efter.
- Hvilket jo er Folketingets raison d'être og opgave. Det har partierne bare glemt, fordi de samles i ministerierne, hvor de så for en kop kaffe sælger deres demokratiske stemme, siger hun.
Det nye parti vil gøre op med hovsalovgivning og snuptagsløsninger. Grønne Demokrater mener, at lovgivningsarbejdet i al for høj grad foregår bag lukkede døre i ministerier.
Partiet vil have, at folketingsmedlemmer til alle tre lovbehandlinger i Folketingssalen skal have mulighed for at udtrykke bekymringer og indhente eksperter, så lovarbejdet bliver gjort mere grundigt end i dag.
Samtidig skal medlemmerne kunne stemme efter deres personlige overbevisning, i stedet for partilinjen.
Theresa Scavenius peger på, at en rapport fra den juridiske tænketank Justitia har påvist, at folketingsmedlemmerne skal forholde sig til mere og mere på mindre tid, hvilket svækker kvaliteten af lovarbejdet.
Samtidig er der mere hastelovgivning end tidligere.
- Det handler om, at der er meget af det her brandslukningspolitik. At man opdager en krise, og så gør man et eller andet, som måske ikke er særligt velfunderet, siger Theresa Scavenius.
- Jeg synes, at vi skal lave en brandsikringspolitik. Lige som hvis det var et hus, at så sætter vi brandtrapper op, når vi bygger huset. Vi venter ikke på, at branden er der, og så gør vi et eller andet, siger hun.
Spørgsmålet er så, om der er brug for et parti som Grønne Demokrater.
Theresa Scavenius stiftede tilbage i 2021 klimapartiet Momentum, efter at hun første gang forlod Alternativet. Samme år ved kommunalvalget forsøgte partiet uden held at komme ind i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Momentum var aldrig i nærheden af at indsamle de lidt over 20.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at blive opstillet til et folketingsvalg.
Året efter gik partiet på pause og lod sig siden indlemme i Alternativet, som kom i Folketinget med Theresa Scavenius som et af Alternativets seks mandater.
Hun mener, at Grønne Demokrater er "et meget bredere projekt" med fokus på demokratipolitik, som så netop skal være med til at betyde, at man kan lave bedre klima- og miljøpolitik fremover.
I første omgang handler det om at indsamle vælgererklæringer og dernæst om at opbygge en organisation, der kan gøre partiet klar til potentielt alle valg.
- I dag, hvor jeg er valgt ind i Folketinget, har jeg en mulighed for at have en anden type platform, der gør, at jeg håber, det kan lykkes denne gang, siger Theresa Scavenius.
De politiske kommentatorer Noa Redington og Hans Engell spår Grønne Demokrater en svær fremtid.
- Sandsynligheden for, at partiet ender i Folketinget, er en lille smule større end nul procent, men ikke meget, siger Reddington, der er tidligere særlig rådgiver for eksstatsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Der er i forvejen 11 partier i Folketinget. Med Grønne Demokrater vil der være 12 repræsenteret. Det er for mange, mener Engell, der er tidligere konservativ formand.
- Det bliver en maveplasker. Partiet henvender sig til en meget lille gruppe specielle vælgere. Det bliver igen et Scavenius-projekt, som kuldsejler, siger Engell.
/ritzau/