Det bliver ikke til noget med en midlertidig lønnedgang til Luftfartsfunktionærerne i HK Luftfart.
HK-forhandlerne kom ellers til forhandlinger med SAS-ledelsen med et mandat fra medlemmerne til at forhandle om en model om at gå seks procent ned i løn i en periode frem til februar 2010.
Men den model er ifølge formanden for HK Luftfart, Nicolas Fischer pillet af bordet.
"Nu er der kun effektiviseringer tilbage at forhandle om," sagde han efter afslutningen af forhandlingerne til DR Nyheder.
Forhandlingerne genoptages mandag. Dagen efter holder kabinepersonalets fagforbund CAU ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til kravene fra SAS
SAS i Danmark skal finde besparelser for 200 millioner kroner. I alt skal det nordiske flyselskab spare en milliard svenske kroner.