Det er ikke i orden, at forfremme kærresten og samtidig give hende en klækkelig lønforhøjelse.
Det fastslår en rapport fra et panel under Verdensbanken, som undersøger den skandaleramte direktør Paul Wolfowitz. Det skriver BBC.
Rapporten konkluder samtidig, at Verdensbanken er i ledelseskrise .
Wolfowitz, der tidligere var højtplaceret rådgiver i Bush-administrationen, blev i 2005 udnævnt som chef for Verdensbanken.
Her arbejdede hans kæreste Shaha Riza også, og hun blev derfor forflyttet til den amerikanske centraladministration.
Men her steg hendes løn i rekordtempo, så hun nu tjente mere end USA s udenrigsminister Condoleezza Rice.
Senere tirsdag skal de 24 medlemmer af Verdensbankens bestyrelse afgøre, om Wolfowitz’ forfremmelse af sin kæreste skal koste ham jobbet som forkæmper for udryddelsen af fattigdom i ulandene.