Skrevet i samarbejde med Knud Brix knbr@avisen.dk og Rune Eltard-Sørensen ruel@avisen.dk
De havde sat næsen op efter tusindvis af kroner i højere løn. Ikke mindst fordi blandt andre Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne havde lovet det. Men reelt får de offentligt ansatte råd til en pizza med pommes frites og en håndbajer mere om måneden til næste år.
Det står klart, efter at finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går meldte ud, at de offentligt ansattes løn må stige med fire procent - eller i alt 1,7 milliarder kroner næste år.
De offentligt ansatte ville automatisk have fået en lønstigning på 3,25 procent, men nu hæver politikerne deres løn med 4 procent i stedet for.
Det bliver op til arbejdsmarkedets parter at enes om, hvordan pengene skal fordeles under overenskomstforhandlingerne i det nye år.
Men hvis pengene ender med at blive delt ligeligt mellem alle offentligt ansatte, vil stigningen på 0,75 procent svare til, at hjemmehjælperen, sygeplejersken og læreren får cirka 200 kroner mere i løn om måneden - eller 100 ekstra kroner efter skat.
Det er uhørt lidt, mener både de offentligt ansatte og deres fagforeninger.
»Det er jo latterligt lidt,« siger sygeplejerske på Amager Hospital Charlotte Kjelstrup.
»Jeg vil kalde det en ommer,« siger formanden for Fag og Arbejde, Dennis Kristensen.
Forskellige faggruppers månedsløn før skat med regeringens lønløft:
Sygeplejersker: 212 kr .
Lærere: 209 kr.
Social- og sundhedsassistenter: 198 kr.
Pædagoger: 189 kr.
Kilde: FOA
Ny aftale om løn
Regeringen tillader nu, at de offentligt ansattes løn stiger med fire procent, eller i alt 1,7 mia. kr. årligt de næste tre år.
Der ikke tale om »nye penge«, men om at de offentligt ansatte får en pose penge tidligere end planlagt.
De offentligt ansattes løn skulle reguleres i 2010 for at sikre, at de ikke sakker bagud lønmæssigt i forhold til de privatansatte. De penge får de nu i 2008 i stedet for.
Hvis pengene fordeles ligeligt, svarer det til cirka 100 kroner ekstra i løn om måneden efter skat
Under overenskomstforhandlingerne i det nye år er det op til arbejdsmarkedets parter at enes om, hvilke faggrupper, der skal have hvad.