Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have Søren Gade (V) til at "tage affære", efter det er kommet frem, at det er en ansat i Forsvaret, der har oversat jægerbogen til arabisk.
"Jeg er bekendt med, at forsvarsministeren i øjeblikket bruger sine kræfter på, hvad der er op og ned i den sag. Jeg afventer, at han har afsluttet de undersøgelser. Så går jeg ud fra, at han tager affære. For selvfølgelig skal vi have et forsvar, der er bygget op på en sådan måde, at der er vandtætte skotter. Det siger sig selv," siger Lars Løkke Rasmussen (V) til politiken.dk.
Statsministeren understreger dog, at han stadig har fuld tillid til sin forsvarsminister Søren Gade.
Søren Gade (V) har tidligere afvist, at oversættelsen skulle stamme fra en ansat i forsvaret. Derfor mener Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen, at hele sagen kan ende med, at forsvarsministeren bliver nødt til at gå af.