Dagen efter valgudskrivelsen kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med den første store politiske melding i valgkampen.
Venstre er klar til at skrue markant op for væksten i det offentlige forbrug, hvis partiet vinder valget. Det fastslår Lars Løkke Rasmussen i en tale ved Dansk Erhvervs Årsdag i København.
Her udsteder Lars Løkke Rasmussen et såkaldt "velfærdsløfte" til vælgerne:
Frem til 2025 vil Venstre bruge 69 milliarder kroner ekstra på velfærd. Det skal sikre, at der er nok penge til at betale for offentligt ansatte, der kan tage sig af de ekstra ældre og flere børn, som ventes at komme i de kommende år, fastslår Løkke:
- Når man kigger frem, er det tydeligt for enhver, at der kommer flere ældre. Flere børn. Det stiller større krav til velfærden og økonomien.
Dermed forsøger Løkke Rasmussen at udligne forskellen til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, når det gælder viljen til at bruge flere penge på velfærd.
Ud over at afsætte flere penge til velfærd vil Venstre stoppe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelser:
- Den gode økonomi og Venstres velfærdsløfte betyder også, at vi fra næste år kan sløjfe omprioriteringsbidraget og frigøre mange millioner til uddannelse og undervisning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussens melding betyder, at en stor del af råderummet skal prioriteres til velfærd, hvis det står til Venstre. Velfærdsløftet betyder, at det offentlige forbrug årligt skal stige med 0,65 procent.
Det er en markant justering af Venstres hidtidige politik. I 2015 gik Venstre til valg på nulvækst i den offentlige sektor. Og VLAK-regeringen har haft et mål om at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
Med velfærdsløftet lægger Løkke afstand til Liberal Alliance, der ønsker minusvækst i den offentlige sektor for at give plads til skattelettelser og vækst i den private sektor.
Løkke sløjfer dog ikke endegyldigt muligheden for skattelettelser i den kommende regeringsperiode, hvis han skulle genvinde magten.
- Betyder det så, at der aldrig mere kommer en skattelettelse? Nej, det tror jeg ikke. Der er råd til at følge demografien - uden skattestigninger. Og der er endda også lidt til, som eksempelvis ville kunne bruges på målrettede skatte- og afgiftslettelser, siger Lars Løkke Rasmussen.
Socialdemokratiet ønsker til sammenligning en årlig stigning i det offentlige forbrug på 0,7 procent i gennemsnit. Dansk Folkeparti taler for en vækst på 0,8 procent.
Begge partier vil ligesom Venstre tage pengene fra det såkaldte råderum. Råderummet er skabt i kraft af de reformer, som flertal på Christiansborg har gennemført af blandt andet pensionsalderen.
Den skal ifølge velfærdsaftalen fra 2006, som både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag, stige i takt med danskernes levetid.
Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har dog åbnet for at justere aftalen, i lyset af at pensionsalderen for førstegangsvælgere ved dette valg vil være 75 år.
/ritzau/