Så kom meldingen, alle har ventet på: Danskerne skal til valgurnerne den 5. juni 2019.
Det har Lars Løkke netop meddelt fra Folketingets talerstol, hvor han bad om at få ordet til en bemærkning af særlig karakter.
"Jeg har i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget," lød det fra talerstolen.
"Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark," fortsatte Lars Løkke Rasmussen.
Melding kommer samme dag, som Mette Frederiksen har aflyst en tv-duel med Venstres formand grundet sygdom.
Mandag delte S-formanden et voldsomt billede af sig selv med drop i hånden på Facebook, og fortalte at hun var syg.
Flere nye partier
I år vil der være ekstra mange partier at sætte sit kryds ved. For første gang kan man sætte kryds ved både det højreorienterede Nye Borgerlige samt finansmanden Klaus Riskær Pedersens parti.
Og i går meldte ministeriet også officielt ud, at den racismedømte partileder Rasmus Paludan har fået nok stemmer til at stille op til Folketingsvalget med sit indvandrerkritiske parti Stram Kurs.
... opdateres.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.