De har i mange år kæmpet mod hinanden om det samme job - posten som Danmarks statsminister.
- Men i mange ting har vi også stået skulder ved skulder, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til sin forgænger på posten, Helle Thorning-Schmidt (S), der tirsdag holder afskedsreception efter mere end et årti som Socialdemokraternes formand.
- Man kunne mene, at det var modigt at lade sin politiske modstander affyre en afskedssalut, siger Løkke som den første taler ved receptionen i Fællessalen på Christiansborg.
Her siger Thorning farvel til dansk politik for at blive administrerende direktør i Save the Children i London - på dansk kendt som Red Barnet.
- Jeg har stor respekt for dig. Eller rettere - jeg har fået stor respekt for dig, siger Løkke.
Han løfter sløret for sit første indtryk af Thorning, da hun i 2005 som nyvalgt folketingsmedlem blev partiformand - helt uden at have "kæmpet sig op fra bunden som os andre", påpeger Løkke.
Mens han selv var både VU-formand og minister, før han blev partiformand og statsminister, blev Helle Thorning-Schmidt partiformand efter fire år i EU-Parlamentet og et par måneder som medlem af Folketinget.
- Helle stormede frem - du har den naturlige fordel, at du tager lidt længere skridt end så mange af os andre, siger Løkke.
- En af mange ting, der karakteriserer dig og dit virke som statsminister for Danmark, er, at du har været en overordentligt god repræsentant for Danmark ude i verden.
- Når jeg møder kolleger i Bruxelles, står der meget stor respekt om Danmark, og det er i høj grad noget, vi kan takke dig for.
To gange har Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt kæmpet om statsministerposten.
- Du slog ikke Anders Fogh, men du slog mig - i første runde, siger Løkke med henvisning til, at Thorning i kampen om S-formandsposten kom med den famøse sætning "Jeg kan slå Anders Fogh".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.