Vi er langt mere trygge ved Lars Løkke Rasmussen (V) end ved Helle Thorning-Schmidt (S), når det gælder den økonomiske politik.
Det er vi til trods for, at ledigheden stiger hastigt lige nu, viser en ny måling som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen. 1200 personer har deltaget i undersøgelsen.
Over 50 procent mener altså, at Løkke er den bedste garant for en ansvarlig økonomisk politik - under 30 procent peger på Helle Thorning.
Helle Thorning-Schmidt fører stadig på spørgsmålet om, hvem der er bedst til at få danskerne i job. Dog er konkurrencen også her skærpet, og socialdemokraternes leder har nu kun fire procentpoints forspring. For en måned siden var forspringet på 21 procentpoint, da Helle Thornings opbakning var på 50 procent mod kun 29 procent til Løkke.
Løkke haler også hastigt ind på Helle Thorning, når det gælder troværdighed.