Selv om folketingsvalget formelt ikke er udskrevet, spidser den politiske debat til.
Og tirsdag mødes de to største bejlere til statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S), så igen til en direkte tv-duel på ord og holdninger.
TV2 fortæller på Twitter, at de to partiformænd mødes i 19 Nyhederne tirsdag aften, hvor de skal diskutere adgang til tidligere pension for nedslidte danskere.
Det er kun anden gang, at de to politikere mødes i en tv-debat på tomandshånd.
Første gang skete det 31. marts i en særudgave af 21 Søndag på DR. Dengang varede debatten 45 minutter, mens TV2 tirsdag har sat omkring et kvarter af til formålet.
Ændringer af pensionssystemet fyldte også en del under den første tv-debat på DR.
Dengang havde Socialdemokratiet fremlagt et udspil, hvor partiet ville bruge tre milliarder kroner på at gøre det muligt for nedslidte at gå tidligere på pension, hvis de har arbejdet i mange år.
I mellemtiden har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale om en forbedring af seniorførtidspensionen, der også kommer nedslidte til gode.
Socialdemokratiet deltog ikke i de afsluttende forhandlinger om den aftale.
Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stoppede forhandlingerne med S, fordi partiet ikke var konkret nok i forhold til, hvem der præcist skal have gavn af den rettighed, som partiet vil indføre.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.