I går aftes gik Gordon Brown af som premierminister i Storbritannien og gav stafetten videre til David Cameron. Det glæder Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som ser frem til et tæt samarbejde med Cameron.
Løkke understreger, at Danmark og Storbritannien er tætte allierede i en række opgaver - som for eksempel den i Afghanistan.
"Jeg ser frem til at fortsætte det gode og nære dansk-britiske samarbejde med David Cameron og den nye britiske ledelse," siger Lars Løkke Rasmussen ifølge berlingske.dk
Han takker samtidig den afgående premierminister Gordon Brown for et godt samarbejde.
"Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om bekæmpelse af klimaforandringer, hvor Gordon Brown personligt har ydet en meget stor indsats, som fra dansk side er meget værdsat," siger statsministeren.