Statsministeren glæder sig over, at Lissabon-traktaten måske allerede kan træde i kraft over hele EU den 1. december.
Den tjekkiske forfatningsdomstol afslog i morges, at Lissabon-traktaten er imod landets forfatning, hvilket betyder, at Tjekkiets præsident Vaclav Klaus, nu kan underskrive traktaten.
"Det er uhyre positivt, at den tjekkiske forfatningsdomstol ikke finder Lissabon-traktaten i strid med Tjekkiets grundlov," sagde Lars Løkke Rasmussen til sin ugentlige pressemøde i Statministeriet.
"Vejen er nu banet for, at den tjekkiske præsident kan skrive under på Lissabon-traktaten, og det betyder, at Lissabon-traktaten endelig er ratificeret og kan træde i kraft. Det er positivt, for det vil markere et punktum på en alt for lang årrække, hvor den europæiske diskussion har handlet om traktaten. Nu kan det omsættes det noget meget brugbart."
Lissabontraktaten kan først træde i kraft, når alle 27 af EU's medlemslandet har ratificeret traktaten. Tjekkiet er det sidste land, der mangler.
Traktaten medfører bl.a. at EU skal have en fast præsident og en udenrigsminister. Forhandlingerne om, hvem det skal være, kan for alvor gå i gang nu.