Rigsrevisionen fastslår i et nyt notat, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister, favoriserede privathospitalerne.
Og det er dybt kritisabelt, mener socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.
"Regeringen har på pinligste vis førsøgt at fastholde, at der ikke er sket noget alvorligt. Dét det i virkeligheden handler om er, hvordan vi kunne havde fået mest mulig sundhed for pengene. Vi kunne have fået langt flere behandlinger på private hospitaler eller i det offentlige sundhedvæsen, hvis regeringen langt tidligere havde kulegravet den måde, vi har hornoret de private hospitaler på," siger hun til Newspaq.
Og den holdning bakkes op af SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl.
"Lars Løkke har fuldt bevist misbrugt en lang række skattekroner ved at overbetale privathospitalerne. Det er en skandale, der er fuldstændig uset. Man har overforbrugt op mod 1 milliard kroner, som er doneret direkte til aktionærerne i privathospitalerne. Det er helt grotest, og det er vanvittigt, at det ikke får poltisk konsekvens," siger Jonas Dahl til Newspaq.
Rigsrevisionen skriver i sit notat:
"Jeg finder det godtgjort, at Sundhedsministeriet på et tidligere tidspunkt kunne have udnyttet potentialet på markedet for private sygehusydelser med henblik på at sikre, at der kunne opnås lavere priser inden for den udvidede fritvalgsordning,"
Rigsrevisionen kritiserede i foråret statsministeren for at have ladet skatteyderne betaler en overpris på op mod en milliarder kroner for behandlinger på privathospitalerne, og hvor behandlingernes kvalitet ikke stod i overensstemmelse med prisen.
Regeringen har derefter forsvaret sig skriftligt overfor Rigsrevisionen. Men Rigsrevisionen fastholder altså kritikken i den i nye beretning.