Der findes ikke en dansk løsning, kun en europæisk, erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag eftermiddag orienterede den danske offentlighed om flygtningesituationen.
- Det er i sagens natur ikke et problem, Danmark kan løse alene. Vi er nødt til at finde en fælles europæisk løsning på et fælles problem, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Den melding får ros fra en for Løkke lidt uventet kant, nemlig SF og De Radikale.
- Jeg er mildest talt tilfreds. Det er måske lidt overraskende set fra SF's side, men der er ingen tvivl om, at de, der kommer, selvfølgelig skal have deres sag behandlet, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, efter et orienteringsmøde i Statsministeriet mandag aften.
Her kom det frem, at 800 personer er rejst ind i Danmark med henblik på at søge asyl, enten her eller i vore nabolande. Flere af flygtningene har tilkendegivet, at de ønsker at rejse til Sverige.
- De, der ikke ønsker at blive i Danmark, og gerne vil videre til Sverige, må vi jo se, om vi ikke kan få til Sverige, lyder det fra Olsen Dyhr, der venter, at regeringen vil anlægge en pragmatisk tilgang ved de forestående forhandlinger.
De Radikales partileder, Morten Østergaard, beskriver regeringens kurs som et "nybrud".
- Jeg synes, det er rigtigt at placere sig der, hvor man gerne vil tage en del af det fælles ansvar, siger han.
Anderledes bekymrede og skeptiske toner lyder fra Dansk Folkeparti. Formand Kristian Thulesen Dahl beskriver situationen i Danmark som "wild west"-tilstande.
Han er bestemt ikke begejstret for, at statsministeren ønsker en europæisk løsning.
- Det er det svar, vi næsten ser altid, når der er et problem: Kan vi ikke løse det et andet sted? Kan man ikke løse det i Bruxelles? Der ser jeg gerne, at man har et større dansk islæt, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han ønsker i stedet, at Danmark skal indføre grænsekontrol, lade flygtninge opholde sig midlertidigt i statslige centre og samtidig øge bistanden til flygtningelejre i nærområderne.
Det sidste, mener han, kan finansieres ved, at udgifterne til asylansøgere herhjemme vil falde, samt eventuelt ved at omlægge udviklingbistanden.
/ritzau/