De borgerlige partier er spillet ud med et ønske om at få afskaffet arveafgiften for de små og mellemstore virksomheder i forbindelse med den vækstplan, som lige nu forhandles i Finansministeriet.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen siger dog nu, at han er åben for at diskutere en reduktion af afgiften, efter at finansminister Bjarne Corydon (S) har sagt nej til at afskaffe arveafgiften.
- Det vil være en imødekommelse, hvis regeringen foreslog det, men indtil videre har vi intet hørt fra regeringen, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/