Frederik Løchte Nielsen fører sig fint frem ved grand slam-turneringen French Open.
Den forsvarende Wimbledon-vinder i herredouble og hans bulgarske makker Grigor Dmitrov vandt søndag det udsatte tredje sæt mod franske Jeremy Chardy og polakken Lukasz Kubot med 7-6. Dermed vandt de kampen 6-2, 6-7 og 7-6.
I anden runde venter nu Alexander Peya fra Østrig og Bruno Soares fra Brasilien. Det par er seedet nummer syv i turneringen.
Frederik Løchte spiller anden runde i mixeddouble senere søndag med Su-Wei Hsieh fra Taiwan.
/ritzau/