Energibesparelser skal føre til brug af mindre af energi - ikke til eksploderende omkostninger og højere varmeregninger.

Men den eksisterende energispareaftale er løbet løbsk. Priserne på at spare en kilowatt-time energi er blevet meget dyrere end forudset fra myndighedernes side. Så meget, at aftalen kommer til at koste de almindelige forbrugere mindst en milliard kroner mere end forventet - uden, at de kan se en effekt i form af energibesparelser, der giver dem lavere energiregninger

- Det er helt forkert. Skal forbrugerne betale for energibesparelser, så skal de også have noget for pengene, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Energispareaftalen er pålagt de forskellige energibrancher for at spare på energien. Målene er så fordelt ud på de enkelte selskaber, der selv må bestemme, hvordan man opnår energibesparelserne.

Myndighederne har beregnet, at energispareaftalen fra 2013 til 2020 maksimalt vil koste forbrugerne 12,3 milliarder kroner. Men en analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at det samlede beløb vil ende på mindst 13,2 milliarder kroner. Det skyldes, at energiselskaberne ikke længere selv kan finde de energibesparelser, de er forpligtede til. Alle de "lavthængende frugter" er plukket, mens energisparemålene har bevaret niveau. I dag handles besparelserne på et marked, og her er det primært besparelser hos erhvervslivet, der købes og sælges. Priserne er eksploderet, fordi der er en kamp om besparelserne blandt energiselskaberne, der kæmper for at nå deres sparemål.

Meningsløs støtte til erhvervslivet

Et af formålene med energispareaftalen er at sikre synlige energibesparelser ude hos den enkelte husstand, såsom nye energirigtige vinduer og bedre isolering. Men i stedet bliver fjernvarmeforbrugernes betaling til energibesparelser til nye ventilationsanlæg hos fabrikker, isoleringsgardiner hos gartnerier eller nye traktorer hos landmænd.

Med den ene hånd forsøger man altså at få husholdningerne til at bruge penge på at energirenovere, med den anden udskriver man højere energiregninger, der dækker over tilskud til erhvervets energirenoveringer.

- Det giver simpelthen ingen mening for fjernvarmekunderne, at de skal betale for energibesparende tiltag hos erhvervslivet. Det er udelukkende omkostninger, som giver en højere fjernvarmeregning, og hverken kan ses som sparet brændsel hos fjernvarmeværket eller et lavere forbrug hos den enkelte husholdning, siger Kim Mortensen.

For fjernvarmen vil det i stedet give mening, hvis energibesparende tiltag i det kollektive fjernvarmesystem kan regnes med. I dag tæller det for eksempel ikke med som en energibesparelse, hvis et fjernvarmeselskab installerer en energieffektiv varmepumpe. Selvom den kan udnytte overskudsstrøm fra vindmøllerne og dermed sikre den nødvendige fleksibilitet i elsystemet og samtidig spare fossile brændsler.

Derudover bør sparemålene reguleres ned, så de afspejler de stigende omkostninger, der er ved at hente dem hjem.

Energispareaftalen er netop nu til genforhandling.