Han voksede op i en ghetto i Aarhus V, og som dreng var han ”en rigtig lille lort” - og ”mildt sagt en ballademager”. Rapperen Liam O’ Connor, måske bedre kendt som L.O.C., har gennem sin ungdom været hele vejen rundt, når det gælder sprut, stoffer og grænser, der skulle overtrædes. Det fortæller han nu i et interview med FEMINA.

Og selvom han ikke ville have været det foruden, siger Liam O’ Connor om sit liv:

’Jeg har været på en rutsjebanetur. Det er måske lidt for meget at sidde og komme med livsråd som 35-årig, men tidligere har jeg brugt enormt meget tid på at være grænsegænger. Jeg har ... prøvet alt det, man skulle, synes jeg selv,’ fortæller musikstjernen, som i aften deler ud af sig selv på DR3, når der kl. 21.30 er premiere på portrætserien 'Jeg er L.O.C.'

Som dreng var han interesseret i musik og blev efter folkeskolen optaget på den fri ungdomsuddannelse, som han sprang fra igen. Han hang ud med andre unge, der heller ikke vidste, hvad de skulle lave – og drengestreger blev langsomt til spørgsmålet: Har du tænkt dig at blive karriekriminel? Liam hoppede på et tog til København for at komme væk og fokusere på musikken. Hans første plade udkom, men han kunne ikke helt slippe fortiden.

’Jeg kunne ikke rigtig lægge det gamle vestlige Aarhus på hylden, bare fordi jeg var flyttet til København. Det handlede om at være fuld og imponere tøser og være lidt af en slagsbror,’ lyder det fra rapperen.

”Christiane har givet mig en forhåbning og en tro på, kærligheden varer ved”, siger L.O.C. til FEMINA

Prøvede at stoppe

Vendepunktet kom efter en nytårsaften, som ’stejlede HELT af’. Liam blev uvenner med sin daværende kæreste, som han var blevet gift med i Las Vegas kort tid inden. Han blev uvenner med en af sine bedste venner, der var kommet til København for at holde nytår med ham.

Det hele var noget møg, og dagen efter får Liam, stadig fuld og påvirket, det, han lettest kan beskrive som delirium. Og så stoppede han. I en uge. Så rullede det igen.

’Så tog jeg på skiferie med min gode ven Simon Juul. På vej derned kiggede jeg på ham og på mig selv og tænkte: Du kommer nok ikke til IKKE at drikke i denne uge. Men så må det være afslutningen. Nu hygger du dig, og så er det det. I Genèves lufthavn på vej hjem røg jeg en cigaret og drak en whisky og cola. Det er det sidste, jeg har drukket,’ siger han.

Hjemme igen kontaktede han en kriseterapeut.

’Det var faktisk først dér, det stod klart for mig, at det ikke var en pause. Det var: Nu stopper du. Det udmundede i det mest skræmmende i hele verden: Jeg var blevet ædru, og pludselig gik det op for mig, at hele den verden, jeg havde fået bygget op, kun så mig som fulderikken. Jeg havde lavet ’Drik din hjerne ud’, ’Absint’ og ’Undskyld so’. Alle de sange, der handlede om fest. Første gang jeg skulle på en scene bagefter, tænkte jeg: For satan, de begynder at buhe ad mig, jeg er jo ikke engang fuld ... Så blev jeg ædru boheme. Meget kedeligt ... det var jo selvfølgelig en total omlægning,’ siger han.

Skuespilleren Lærke Winther brød med angsten. Læs interviewet med hende på femina.dk

"Det har formet mig som person"

I dag rører Liam ikke alkohol, og de tidligere laster er erstattet af cigaretter og kaffe – og selvransagelse.

’Jeg HAR som ædru forsøgt at vinde over alle de dér ting, man bruger alkohol til. Man skal f.eks. finde ud af, hvor dumt et svin man egentlig er. For man kan ikke sådan lige drikke sig fuld og så glemme den hårde uge eller de dumme beslutninger. Man kan heller ikke komme til at fortælle nogen, hvad man synes om dem, og undskylde sig med, at ’så var jeg lidt fuld i går’. Den undskyldning er der ikke mere,’ siger han og fortsætter:

’Så jeg er i virkeligheden blevet ret konsekvent og væbner mig med en masse tålmodighed: Behøver jeg overhovedet at reagere på det her? Har jeg behov for det? Jeg har brugt meget tid til at se indad. Det er måske blevet lidt en last – at alt er en selvransagende proces ... Jeg prøver hele tiden at forbedre mig selv. Men der er nogle ting, der stadig sejler. Det tror jeg ikke rigtig, jeg kan komme uden om. Men jeg er meget opmærksom på, hvis jeg pludselig står over for et grimt træk, jeg har. Så vil min selvdisciplin sparke: Sådan skal jeg ikke være.

"Jeg VED, at det forsvinder igen"

Selvom fortiden af og til stadig hjemsøger Liam, vil han ikke have undværet den.  Livets udfordringer er nu engang med til at forme en.

’Jeg ville ikke være det foruden, selv om der er ting, der sætter spor i én som menneske. Jeg havde jo den periode med noget misbrug, som gør, at jeg har nogle ... det lyder voldsomt at sige psykiske efterdønninger, men der er nogle låger og døre, der er blevet smækket så meget med i underbevidstheden, at nogle af dem en gang imellem står lidt på klem. Så der er ting, jeg ville ønske, jeg ikke skulle tage stilling til, men jeg tror, det har formet mig som person,,’ siger han og fortæller videre:

’Den her frygtede gråzone, jeg som grænsesøgende var bange for at befinde mig i, hvor det er okay, at der ikke sker noget – det kunne jeg ikke for fem-seks år siden. Det ville være det mest frygtelige i verden. Men hele den søgen efter grænser har i virkeligheden gjort alting meget overskueligt nu. Selv når tingene halter lidt, har jeg stadig en følelse af, at: Jamen, det er fint! For jeg ved, at det ser anderledes ud om et år, for vi mennesker er altid i bevægelse. Det gør også, at jeg kan have en styrtende succes, og det er fantastisk, men det farver mig ikke, så jeg vil blive ked af at miste det igen en dag. Jeg VED, at det forsvinder igen.

Af redaktionen, FEMINA, Aller Media