LOs medlemmer mangler viden om, hvad der foregår i organisationen.
For eksempel ved kun få af medlemmerne, hvem der stiller op som formand for organisationen, og det sker vel at mærke bare et halvt år før formandsvalget. Det viser en ny rundspørge, som Zapera har lavet for Ugebrevet Mandag Morgen.
Kun seks procent ved, at den nuværende næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger stiller op til formandsposten, og endnu færre ved, at også forbundssekretær Harald Børsting stiller op.
Medlemmerne mener ikke, at LO-toppen har lyttet til dem. De mener i
stedet, at fagforbundet bør foretage et sporskifte i prioriteringen af
opgaverne og dermed lytte mere til baglandet.
Ifølge medlemmerne bør LO bevæge sig mod at blive en form for serviceorganisation frem for en politisk kamporganisation.
Valgsystemet kan have en del af skylden. Valget er nemlig ikke
direkte, men afgøres i stedet af de delegerede på landskongressen. Den
procedure ønsker kun 14 procent af medlemmerne af fastholde.