Det bliver måske ikke nødvendigt for fagbevægelsen at finde besparelser for 15 milliarder kroner i trepartsforhandlingerne.
Sådan lyder udmeldingen nu fra LO-formand, Harald Børsting, skriver Berlingske Tidende.
15 milliarder er ellers det, som Socialdemokraterne og SF budgetterer med i deres økonomiske plan. Men det er måske nok at finde besparelser for 11 milliarder.
Regeringens nye dagpengereform vil nemlig indbringe fire milliarder kroner - og det lader til, at De Radikale vil blokere for, at en kommende rød regeringen kan tilbagerulle reformen.
Den radikale leder Margrethe Vestager glæder sig over, at fagbevægelsen måske skal skaffe færre penge.
"Problemet bliver ikke nemt, men det bliver mindre svært at håndtere for fagbevægelsen," siger Vestager til Berlingske Tidende.