Liverpools anfører savner sin danske holdkammerat Daniel Agger, der har siddet ude med en brækket fod i knap et par måneder. - Agger har spillet sig op og op i to år. Det vil gøre en forskel, hvis han kommer med i de sidste to gruppekampe i Champions League.
Fortsætter Agger på samme måde, så kan han blive verdens bedste. Vi har savnet ham, siger Gerrard til Berlingske Tidende.Imens har det haltet lidt for det ambitiøse Liverpool-hold. Navnligt i Champions League, hvor holdet kun er nummer tre i gruppe A, og højst sandsynligt skal vinde de to sidste kampe for at gå videre fra puljen.
Meget sikker
Målmand Pepe Reina håber, at han i de to kampe kommer til at spille sammen med Daniel Agger - Agger har en fantastisk placeringsevne - og er en af vores bedste spillere til at modtage bolden i fødderne. Han er brillant med bolden i fødderne. Jeg føler mig meget sikker, når Agger agerer foran mig, siger Reina.
Om Steven Gerrard får ret i, at Daniel Agger kan blive verdens bedste, vil tiden vise. I første omgang kan Daniel Agger i aften tage titlen som årets danske spiller i Danmark. Han er nomineret til prisen sammen med blandt andre Christian Poulsen.