Set med danske øjne var det imødeset med spænding, om det i kampen ville blive til comeback til Daniel Agger, der længe har siddet udenfor med en skade. I går lød meldingerne, at Agger muligvis ville spille, men da kampen blev fløjtet op på City of Manchester Stadium var det uden Agger.
Manchester City startede kampen bedst, og Aggers afløser i forsvaret, spanske Alvaro Arbeloa, havde rigeligt at se til. Som første halvleg skred frem overtog Liverpool styringen uden at holdet dog spillede sig til de store chancer.
I anden halvleg fortsatte Liverpool med at være toneangivende og holdet havde flere gode forsøg. Hver gang lykkedes det dog City-forsvaret med en storspillende Joe Hart som sidste skanse at få afværget.
0-0-resultatet, som Manchester City kan være bedst tilfreds med, betyder, at Liverpool fortsat er nummer fire et point foran Manchester City på femtepladsen.
Pointdelingen
betyder, at Liverpool fortsat er nummer fire i Premier League, mens
Manchester City følger lige efter på femtepladsen.
I dagens anden kamp i Premier League vandt Blackburn 2-1 ude over rækkens bundprop Derby. Derby kom ellers foran ved Matt Oakley, men på scoringer af Roque Santa Cruz og David Bentley hev udeholdet sejren i land