I samarbejde med Martin van Dijk
Daniel Agger måtte for en gang
skyld tage plads på bænken fra kampens begyndelse, da Liverpool hjemme på
Anfield tog imod Wigan.
Fra sin plads på bænken kunne Agger se sin hollandske
holdkammerat Dirk Kuyt bringe Liverpool foran med 1-0 efter 30 minutter, og samme
Kuyt var på pletten igen 18 minutter inde i anden halvleg.
Ti minutter senere
kom Daniel Agger på banen, og dermed fik
han også bidraget til Liverpools 2-0 sejr.
Nedtur for Charlton
Det blev til væsentlig mere
spilletid for landsmanden Dennis Rommedahl, som var med i hele kampen, da
Charlton havde mulighed for at komme over nedrykningsstregen.
Det krævede dog
en sejr i hjemmekampen mod nedrykningsrivalerne fra Sheffield United, og det
mislykkedes for Rommedahl og Charlton, som måtte nøjes med 1-1.
Dermed er der
stadig to point op til netop Sheffield United på den rigtige side af stregen,
mens Liverpool i den anden ende af tabellen forsvarede tredjepladsen, hvor der
nu er fire point ned til Arsenal.
Resultater af dagens kampe i Premier League:
Bolton-Reading 1-3
Fulham-Blackburn 1-1
Tottenham-Arsenal 2-2
Watford-Manchester City 1-1
West Ham-Everton 1-0