Med en lille halv time tilbage at spille afgjorde Liverpools spanske bomber, Fernando Torres, Champions League 1/8-finalen mellem Liverpool og Inter. Englænderne havde vundet det første opgør på Anfield Road med 2-0, så de italienske mestre var tvunget frem på banen efter en målløs første halvleg.
Men med en mand i undertal svigtede markeringerne i Inter-forsvaret, hvor formstærke Torres knap 20 minutter efter pausen fik tid og plads til at tage bolden til sig, vende om og banke den ind bag en sagesløs Julio Cesar i Inters mål. 1-0 til Liverpool og en særdeles vigtigt udebane mål, der fuldstændig punkteret en ellers helt forrygende kamp. Nede med 0-1 skulle Inter frem og lave fire mål den sidste halve time. Det lignede hverken spillere eller tilskuere nogle, der for alvor troede på, og sidstnævnte begyndte så småt at sive fra den kamp, der ellers var udset til den helt store Inter-fest i anledning af Milano-klubbens 100 års jubilæum i weekenden.
Inden Torres afgørende scoring var gået en time i hæsblæsende tempo. Inter var fra starten alt dominerende, mens Liverpool trods enkelte kontramuligheder syntes mest indstillede på at trække tempoet ud af kampen. Det lykkedes langt fra i en første halvleg, der på grund af det høje tempo og den glatte bane, bød på et ganske højt antal fejl for en kamp så langt inde i turneringen.
Inden Torres scoring var Inter tæt på to gange. Første gang var det Julio Cruz, der overplacerede sin afslutning ved fjerneste stolpe i stedet for at spille på tværs til en helt umarkeret Dejan Stankovic. I anden halvleg var det Zlatan Ibramihovic tur til i en næsten identisk at vælge den selviske løsning fremfor scoringen. Men den slags fejl bliver normalt straffet på det niveau. Og da Nicolas Burdisso i starten af anden halvleg tilmed trak sit unødvendige gule kort nummer to, blev hjemmeholdet reduceret til ti mand. Det banede vejen for Liverpool og Fernando Torres.