Natten til lørdag har Midt- og Vestsjællands anholdt en 56-årig litauisk mand på Køge Bugt Motorvejen.
Manden blev anmeldt til politiet, efter at han havde kørt ind i en parkeret lastbil på en rasteplads. Da politiet kom frem og fik ham til at blæse i et alkometer, viste det, at han havde en promille på tre.
Det oplyser Emil Grønning, der er vagtchef i politikredsen.
Den 56-årige kørte selv i en varebil. Ingen kom til skade i hændelsen.
Nu afventer politiet en blodprøve på manden, så man kan slå helt fast, hvor høj hans promille var. Den kommer mandag.
Manden har umiddelbart ingen tilknytning til Danmark, og han er heller ikke kendt af dansk politi.
Lørdag morgen har det stadig ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Det er han for påvirket til, oplyser vagtchefen. Derfor ved politiet ikke, hvad den 68-årige laver i Danmark.
Mandens anholdelse opretholdes i tre døgn, indtil politiet har svar på blodprøven.
/ritzau/