»Der bliver snakket så meget om stress og frustrationer, men hvis vi ser på min mormor og hendes generation, knoklede de mere, end vi gør i dag. Alligevel har hun formået at fokusere på sin livsglæde frem for på det, der var hårdt. Det mener jeg, vi kan lære noget af. Det udstiller, at alt det vi siger om, hvor stressede vi er, måske bare handler om, at vi ikke har fundet ud af, hvad der er livsglæde. Hvis vi, ligesom hende, kunne det, ville vi måske ophøre med at være så frustrerede.«