Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 07:25
FC Barcelonas Lionel Messi vinder Ballon d'Or-prisen 2015 og kan dermed igen kalde sig verdens bedste fodboldspiller.
Den 28-årige argentiner har måttet nøjes med andenpladsen i afstemningen i 2013 og 2014, hvor Real Madrids Cristiano Ronaldo har taget prisen.
Nu er Messi atter tilbage som indehaver af den pris, han vandt fire år i træk fra 2009 til 2012.
Ved det årlige gallashow i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som står for kåringen, vandt Messi prisen foran holdkammeraten Neymar og hans overmand fra de to seneste kåringer, Cristiano Ronaldo.
Den målfarlige argentiner havde et forrygende 2015, hvor han sammen med Barcelona vandt både det spanske mesterskab, den spanske pokaltitel og Champions League.
Messi blev delt Champions League-topscorer i 2014/2015-sæsonen med ti mål, hvilket også var totalen for mandagens to konkurrenter i Ballon d'Or-kåring, Neymar og Ronaldo.
I Primera Division i 2014/2015 bankede Messi hele 43 mål i kassen, hvilket kun blev overgået af Cristiano Ronaldo, som lavede fem mere. Til gengæld endte alle trofæerne hos Messi og Barcelona.
Eneste skuffelse for Lionel Messi i 2015 var, da han sammen med Argentina måtte se sig besejret efter straffesparkskonkurrence af Chile i finalen ved Copa America.
Dermed mangler den argentinske stjernespiller fortsat det trofæ samt VM-titlen i samlingen. Men han kan så glæde sig over, at ingen andre nogensinde har vundet Ballon d'Or fem gange.
Hos kvinderne blev amerikaneren Carli Lloyd kåret som verdens bedste i 2015. Hun var en nøglespiller, da USA i 2015 vandt VM.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.