Der er blevet spekuleret rigtig meget i, om Lionel Messi, der har været skadet, bliver klar til tirsdagens semifinale mod Bayern München.
Svaret fra klubben lyder, at det er han:
- Lionel Messi har tirsdag modtaget en klarmelding fra klubbens doktor, og han kommer til at spille i det første af de to semifinaleopgør mod Bayern München i Champions League.
- Argentineren har fået grønt lys fra lægerne til at spille i den store kamp mod det tyske hold.
Kampen, der spilles i München, starter klokken 20.45.
/ritzau/