Hun slog bramfrit sit navn fast i den danske kendisverden som stjernen i "Familien fra Bryggen" og Linse Kessler er bestemt ikke bange for den bramfri tone.
Således fortæller hun i podcasten "Marcus og Realitypanelet" om et noget specielt forhold til en tur under bruseren.
Det skriver ugebladet herognu.dk.
- Jeg hader at gå i bad, jeg er en klatvasker. Det er fordi, på "Bryggen" da jeg var lille, så vaskede man sig i håndvasken, der var ikke bad i vores lejligheder, men jeg har ikke rigtig den undskyldning, for jeg boede jo halvdelen af tiden i Albertslund hos plejefamilien, og der var bad, og jeg hadede det. Hun skrubbede mig helt lyserød og tog min gravrust af, som jeg havde på halsen, fortæller Linse plandt andet i podcasten, som du kan høre lige her.
Linse Kessler understreger dog, at hun ikke går rundt og lugter, men klatvasker sig alle de rigtige steder.
Og så kan der altså godt vanke et bad en sjælden gang.
- Jeg gør det nogle gange. En gang om måneden, hvis jeg skal. Men når jeg skal til talkshow eller holde foredrag, så har jeg sådan noget overtro, så skal jeg i bad den dag, siger Linse Kessler i podcasten.