Lyden på Linkin Parks nye album skal være helt speciel. Faktisk skal den være så særegen, at den aldrig er hørt før. Det vil være som en ny slags mad, fortæller bandet.
"Folk vil kun have junk food. De vil have 'throw-away junk food'-musik, som gør dem sløve og fede. McDonalds er godt engang imellem, med moderation. Hvis du spiser det hver dag, bliver du til et fjog. Vi vil gerne lave endnu mere substantiel musik," siger frontmand Mike Shinoda til Rolling Stone Magazine.
"Jeg vil meget gerne have, at det her album bliver noget, der har sin egen identitet og som ikke kan sættes i forhold til noget andet. Det her album skal være ligesom fremmed mad, noget du aldrig har fået før, og når du først smager det, vil du kunne lide det," siger han.
Titlen på det kommende album er endnu ikke offentliggjort.