Søndag aften var Linie 3's sjove mand Anders Bircow og med fruen Marion til galla-premiere på film-versionen af musicalen 'Les Miserables'.
Men en god aften endte skidt, da parret på vej hjem kørte op i bagenden af en taxa i det centrale København. Det skriver Ekstra Bladet.
Heldigvis skete der ingen personskade, men Anders Bircows Opel Insignia blev skadet i forpartiet og blev i går formiddags kørt på værksted af Dansk Autohjælp.
- Taxaen bremsede brat op for grønt i et lyskryds, da politiet kom med udrykning fra den tværgående vej. Jeg fulgte bare trafikken og kunne ikke nå at bremse op, selvom vi vel kun kørte 20-30 km/t., siger Anders Bircow til Ekstra Bladet.
Bircow understreger over for mediet, at han ikke var påvirket af alkohol.
Han må nu finde sig i et par dage uden bil.