Line Baun er single igen

Line Baun Danielsen havde et "pariser-eventyr", men efter et par måneder er det slut.
Der skal gå nogen tid før Line Baun Danielsen kaster sig ud i et nyt kærlighed-eventyr, skriver hun på sin blog.
Der skal gå nogen tid før Line Baun Danielsen kaster sig ud i et nyt kærlighed-eventyr, skriver hun på sin blog. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Line Baun Danielsens "pariser-eventyr" er slut. Det skriver BT.

Hvem, der havde part i den populære blogger og tidligere tv-værts flirt, vides fortsat ikke, men til avisen fortæller Line Baun Danielsen, at "det er fuldstændig udramatisk".

Line Baun Danielsen skrev i slutningen af sidste år, at hun skulle på date i Paris.

"Egentlig sku jeg have været hjemme i fredags. Men som jeg tidligere har skrevet, var jeg alene hjemme i Danmark på min fødselsdag – og jeg forslog kækt en sød mand, jeg har mødt, der sender blomster og i det hele taget opfører sig ordentligt, at vi kunne mødes i Paris, når jeg alligevel var i byen."

Faktisk er bruddet en måned gammel. I et indlæg på sin blog skriver hun blandt andet:

"Nu sidder jeg så lige og funderer over livet, over ugen, over dagen og tænker: Hvor er jeg heldig. Jeg lever, jeg er rask, jeg går mit 57. forår i møde. Mit pariser-eventyr er slut, det gik ikke. Mere er der egentlig ikke at sige om det. Men følelsen skal lige ud af maven, inden jeg om nogen tid bliver klar til at kaste mig ud i et nyt", skriver hun og konstaterer:

"Forelskelse kan ikke planlægges, den kommer jo bare – tit som et lyn fra en klar himmel. Og på samme måde kan den forsvinde lige så hurtigt, som solen går ned."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.