Den nyligt løsladte Lindsay Lohan havde held i sprøjten, da hun fredag aften i Hollywood blev stoppet i sin sorte sportsvogn.
Skuespilleren var på vej tilbage til sit hotel, 'Chateau Marmont', da en betjent vinkede hende ind til siden.
Ifølge sladdersiden TMZ.com blev stjernen stoppet, fordi hun glemte at træde på bremsen ud for et stop-skilt.
Det lykkes dog imidlertid den 24-årige skuespillerinde at charmere betjenten, så han lod hende slippe med en advarsel.
Dermed undgik Lindsay Lohan kun med nød og næppe at forsage endnu et drama i Hollywood - hun bragte nemlig optagelserne til filmen 'Inferno' i fare.
Det skyldes, at det ikke er mere end to uger siden, at den tidligere model blev løsladt fra et kvindefængsel i Californien, hvor hun ruskede tremmer efter en spiritusdom.
Derfor ville endnu et lovbrud ifølge TMZ.com have medført, at Lohan fik forbud mod af forlade staten Californien, hvilket i sagens natur ville have gjort det svært for hende at møde op til optagelser i Louisiana.
Inferno bliver optaget til november.