Det er hovedpunkterne i et forlig, der afslutter sagen om Hvidovre Fodbolds bortvisning af Thomas Lindrup den 27. november.
Forliget er indgået efter to mæglingsmøder i starten af december. Forhandlingerne gjorde det klart, at bortvisningen mest af alt beror på misforståelser.
Derfor tager Hvidovre Fodbold A/S nu Thomas Lindrups egen udlægning om baggrunden og formålet for indkaldelsen til et møde med spillertruppen til efterretning.
Klubben erkender, at Thomas Lindrup ikke har haft til hensigt at skade Hvidovre eller være illoyal overfor klubben.
Thomas Lindrup er glad for, at sagen har fundet sin endelige afslutning, og at han nu er renset.
"Det har været vigtigt for mig, at mit navn og rygte som Spillerforeningens formand og som fodboldspiller ikke bliver stillet i et forkert lys," siger Thomas Lindrup.
Parterne vil ikke oplyse, hvor stort det beløb er, som Thomas Lindrup får fra Hvidovre.